
Abstrakt kunst med farver, leg og følelse
Velkommen til mit univers af abstrakte malerier, hvor farver, former og materialer får lov til at lege og udvikle sig.
Jeg arbejder primært med akryl og lader ofte maleriet vise vejen. Når jeg begynder på et nyt værk, ved jeg sjældent præcis, hvor det ender. Jeg følger i stedet processen og ser, hvordan pensler, spartler, farver og lag sammen skaber det endelige udtryk.
Min inspiration finder jeg i naturen, kunsten og de oplevelser, jeg møder i hverdagen. Jeg holder særligt af friske og levende farver, der kan skabe glæde, energi og stemning.
For mig handler kunst ikke kun om det, vi ser. Den handler også om det, vi mærker.
Kunsten skal opleves og mærkes helt inde i sjælen.